Skatteklagesystemet i praksis – hvad du bør vide

Skatteankestyrelsen – sagsforberedelsen

Først har vi Skatteankestyrelsen. Det er en enhed under Skatteministeriet, som består af jurister og administrative medarbejdere. Deres opgave er at forberede skattesager og skrive udkast til afgørelser. Disse udkast sendes derefter videre til enten Skatteankenævnet eller Landsskatteretten, som træffer den endelige afgørelse.

Skatteankenævn – politisk udpegede lægfolk

Skatteankenævnene er typisk besat af personer fra kommunalpolitik. Disse lægdommere har ingen skatteuddannelse – og det er helt bevidst. Systemet er nemlig designet til, at Skatteankenævnene kun skal rette fejl i det, vi kalder “rød zone” – altså åbenlyse og objektive fejl i lovanvendelsen. De skal ikke rette fejl i “gul zone”.

Eksempel på rød zone-fejl

Du har ret til kørselsfradrag, hvis du har mere end 12 km til arbejde – det står direkte i loven. Hvis Skattestyrelsen pludselig kræver 14 km som minimum, er det en rød zone-fejl. Sådanne fejl er Skatteankenævnet designet til at rette.

Eksempel på gul zone-fejl

Gul zone-fejl er, når Skattestyrelsen bliver lidt for kreativ i lovfortolkningen eller for hård i sin bevisvurdering.

Eksempel: Ifølge parcelhusreglen er et boligsalg skattefrit, hvis boligen er anvendt privat. Skattestyrelsen kan hævde, at den private anvendelse skal have noget tyngde, og én dags privat brug ikke er nok – og sætte en ny (fiktiv) grænse på fx tre år. Det er en fejl i gul zone. Så kreativ må man ikke være i lovfortolkningen.

En anden gul zone-fejl kan være, hvis du sælger din private sofa til naboen for 10.000 kr. Det fremgår af statsskatteloven, at man kan sælge privat indbo skattefrit. Fem år efter spørger Skattestyrelsen, hvorfor du ikke indtægtsførte beløbet – og du forklarer det, som det er.

Herefter kan Skattestyrelsen anmode om, at du skal dokumentere, at du reelt var ejer af sofaen ved at fremvise købskvittering og købsbetalings-kvittering. Det kan du sandsynligvis ikke, hvorefter Skattestyrelsen gør beløbet skattepligtigt.

Det er også en fejl i gul zone. Skattestyrelsen kan ikke kræve objektiv bevis for køb, når forklaringen er 100 % troværdig.

Landsskatteretten – højeste administrative instans

Landsskatteretten er den øverste administrative klageinstans. Formanden er beskikket af skatteministeren og har typisk baggrund i Skatteministeriet. De øvrige medlemmer er eksternt beskikkede – ofte dommere eller tidligere folketingspolitikere – men sjældent med særlig skattefaglig baggrund. Dette er igen et bevidst valg: Man ønsker ikke, at klageinstanserne går for dybt i fortolkning og bevisvurdering.

Ingen tilskyndelse til fordybelse

Ingen af de eksterne medlemmer, som skal kontrollere Skattestyrelsens afgørelser – hverken i Skatteankenævn, Landsskatteret, domstole eller hos Ombudsmanden – har typisk skattefaglig uddannelse. Samtidig er vederlaget ens, uanset om man bruger 1 eller 100 timer på en sag. Systemet er designet til ikke at belønne fordybelse.

Konklusion: Systemet retter kun rød zone-fejl – men…

Systemet er opbygget til kun at rette åbenlyse fejl (rød zone) og lade de mere tvivlsomme fortolkningsspørgsmål (gul zone) stå. Men i praksis bliver ca. 35 % af fejl i gul zone rettet i Skatteankenævn og Landsskatteretten – og ca. 20 % ved domstolene.

Med andre ord: Fører man sagen strategisk og fagligt præcist, kan man opnå medhold – også i gul zone.

Her er nogle fif til at øge vinderchancerne ved de administrative klageinstanser:

– Anmod altid om kontormøde og retsmøde, så du kan forklare din sag mundtligt. Dermed undgår du, at sagen går på autopilot.

– Pak dine argumenter pædagogisk ind.

– Ved den mundtlige procedure er det vigtigt at appellere direkte til personerne i klageinstansen.

– Hvis det skattepolitiske resultat er i din favør, kan du fremføre:

“Det er svært at lave lovgivning – og det er vigtigt, I hjælper lovgiver, så det resultat lovgiver ønsker bliver ført loyalt ud i livet. I bliver nødt til at hjælpe lovgiver.”

– Hvis det er en indviklet bestemmelse, kan du fremføre:

“Det er Skatteministeriet, der skal bære byrden ved indviklede skatteregler – og ikke borgeren. Det er jo Skatteministeriet, der har formuleret bestemmelsen.”

– Hvis det er et bevisspørgsmål, kan du fremføre:
“Skatteyderen er ikke underlagt strafferetlig bevisbyrde, hvor enhver berettiget tvivl skal komme Skattestyrelsen tilgode. Det er en almindelig sandsynlighedsvurdering, der skal anvendes – bare mere end 50 % sandsynlighed”

Vi hjælper gerne med din skattesag: